![[Soveposer]](http://frilufts.e-supplies.dk/images/0838t.gif)
Når man skal købe en sovepose, er der mange ting at tage stilling til:
- Skal fyldet være dun eller fiber?
- Hvad skal den bruges til (og dermed, hvor varm skal den være)?
- Hvor vigtig er en lav vægt og et lille pakvolumen?
- Hvilke detaljer er vigtige?
Og en masse andre spørgsmål! I det følgende kan du finde svar på nogle af de mere tekniske spørgsmål.
Fiber- eller dunfyld?
Sammenligner man en fiber- og dunsovepose, som er lige varme og identiske, hvad angår længde, bredde, stoffer og øvrige detaljer, vil følgende som regel være gældende:
- Dunsoveposen fylder væsentligt mindre i sammenpakket tilstand
- Dunsoveposen er en del lettere
- Dunsoveposen koster mere, da den er vanskeligere at fremstille og dun er dyrere end fiber.
Det er også vigtigt for valget at vide, at en dunsovepose bevarer sin isolationsevne i betydeligt længere tid end en fibersovepose, idet den ikke "falder sammen" lige så hurtigt.
Sammenholdes købsprisen med levetiden, er en dunpose snarere billigere.
Dun er meget følsomt over for fugt. Bliver posen gennemvåd, mister den enhver isolationsevne og er umulig at tørre uden tørretumbler. Men det skal siges, at en gennemvåd sovepose er et sjældent syn. Det kræver, at den falder i vandet, ligger ude i regnen eller at dit telt er meget utæt! Opfører du dig fornuftigt, er der ingen problemer.
Soveposer med fiberfyld mister også det meste af deres isolationsevne, hvis de bliver gennemvåde, men de kan håndvrides og tørre i solen, mens du er på tur.
Fibertyper
Nu om dage bruger så godt som alle producenter hulfibre. Fiberen ser ud som et rør eller en makaroni. Nogle fibre har mange huller. Jo flere huller, desto mere luft kan fiberen indeholde, og desto lettere er den i forhold til, hvor meget den fylder i fri tilstand. Ved at bruge hulfibre opnår man således, at en tyk og godt isolerende fibermåtte er let.
På grund af luften inde i fiberen kan den presses sammen og fylder således mindre i sammenpresset tilstand. Denne teknologi har imidlertid en bagside. Den hule fiber holder ikke så længe som en massiv, og soveposens levetid reduceres som følge deraf.
De fleste fibertyper er ret korte - mellem 5 og 10 cm. De bliver så limet eller hægtet sammen til fibermåtter. Der findes også forskellige typer af "endeløse", i princippet ubegrænset lange fibre, der kradses sammen til måtter. Polarguard 3D fiberen, som The North Face anvender, er endeløs. Endeløse fibre holder i meget længere tid end korte.
Dunkvalitet
Der er altid en smule småfjer blandet op med selve dunene. 90/10 dun indeholder således 90% dun og 10% småfjer. Dunprocenten i soveposerne i vores program ligger mellem 85 og 96. Det er meget finere dunblandinger end de, der anvendes i dyner - selv i de dyre typer.
Der massefremstilles ikke finere dunblandinger end 96%. De sidste 4% skulle i givet fald fjernes med håndkraft og det er ubetaleligt. Dunsoveposer bør ikke indeholde en ringere kvalitet end 85/15. Jo ringere kvalitet dun, desto større bliver dunudtrængningen, eller rettere fjerudtrængningen. Der vil altid forekomme en vis udtrængning af småfjer, men denne bliver selvsagt større, jo større andel af blandingen småfjerene udgør.
Dunenes kvalitet kan også angives i form af et fyldvolumen. Det måles ved, at en given mængde dun hældes i en cylinder og belastes med et stempel af en vis vægt. Det rumfang dunene derefter optager, er deres fyldvolumen. Det angives i kubiktommer pr. ounce. Fyldvolumenet for dunene i vores soveposer ligger mellem 550 og 850. Dette er meget høje tal og os bekendt fremstilles dun reelt ikke med et højere fyldvolumen end 850.
Alle seriøse dunsovepose-producenter opgiver fyldvolumenet for deres dun.
Dunsoveposekonstruktion
Alle vore dunsoveposer, på nær de helt superlette, er fremstillet uden gennemsyninger. Der er monteret mellemvægge mellem yder- og inderstoffet i soveposen for at undgå varmetab gennem syningerne.
Mellemvæggene kan være lodret eller skrå. Skrå mellemvægge holder dunene bedre på plads, men er vanskeligere at fremstille og derfor dyrere. I gode dunsoveposer er der også monteret en mellemvæg i fodstykket. Afstanden mellem mellemvæggene bør ikke overskride 14-15 cm.
Soveposeinderstoffet skal have en mindre diameter end yderstoffet, ellers presses dunlaget for let sammen. Dette kaldes diffentialskæring.
Temperaturangivelser
Det er forbundet med meget store vanskeligheder at angive den laveste temperatur en sovepose kan anvendes til.
På laboratorier rundt omkring i verden testes soveposer ved hjælp af en termisk dukke, som "sover" i posen. Med baggrund i disse tests kan det angives, ned til hvilken temperatur en gennemsnitsperson kan holde sig varm og føle sig godt tilpas.
Disse temperaturer skal imidlertid tages med meget store forbehold. Der er store forskelle fra person til person, og ens evne til at holde varmen afhænger af mange andre ting end soveposens evne til at hindre varmetab.
Liggeunderlagets karakter har indflydelse. Den fysiske udmattelsesgrad har betydning. Klimaet spiller ind: Er kulden tør eller fugtig? Den beklædning du sover i, gør sig gældende. Vindforholdene har konsekvenser. Dertil kommer, at de forskellige laboratorier anvender forskellige målemetoder, som ikke kan sammenlignes. Temperaturangivelserne har dog en vis værdi alligevel, da de udtrykker, hvor varme de (ens) testede soveposer er i forhold til hinanden.
I Friluftsland har vi forsøgt at rangere soveposerne af de forskellige fabrikater ind på en fælles skala, som angiver den nedre komforttemperatur, altså den laveste temperatur ved hvilken man, med alle ovennævnte forbehold, kan regne med en god nats søvn. De angivne temperaturer er ret konservative, men vi foretrækker at holde os på den sikre side. Der er naturligvis ingen form for garanti knyttet til disse temperaturer, der kun angiver soveposens ydeevne, når den er ny (og tør)!
|
|
|
|
